Vilkår & Brugerbetingelser for aftale indgået med panelDrive®, til anvendelse af cloudPanel-licens + tillægsfunktioner, sidst opdateret Oktober 2014.
Ved afbenyttelse af panelDrive® Platform, services og tillægsfunktioner, accepteres samtidig nedenstående betingelser & vilkår, der gør sig gældende fra licensnøglen aktiveres.
panelDrive®
2680 Solroed Strand
Denmark
Phone: +45 71 170 171
eMail: Salg@paneldrive.dk
1.1 Abonnementets betalingsperiode angives første gang der logges ind i platformen, som kan aftales med afregning enten pr. måned, kvartal eller på årsbasis.
1.2 Abonnementet betales igennem online betaling direkte i det opsatte panel, med 14 dages betalingsfrist.
1.3 En faktura fremsendes forud betaling.
1.4 Hvis der er aftalt 1 måneds prøveperiode, udvides betalingen fra 14 dage til 1 måneds betalingsfrist.
1.5 Det skyldige beløb kan betales med elektronisk overførsel.
2.1 En licens fra panelDrive®, kan ikke bruges uafhængigt af panelDrive®, forstået på den måde, at såfremt kunden ønsker at deaktivere licensen, stopper samarbejdet ved bindingsperiodens udløb. Ydermere deaktiveres samtidig administrationen og hosting af kundens løsning, ligesom panelet, ( evt. hardware ) og tillægsfunktioner udviklet af panelDrive®, ikke længere stilles til rådighed for kunden.
2.2 De af kunden leverede materialer, som f.eks. grafiske elementer, tekst m.v. ejes af kunden, og videreformidles ikke til tredjepart af panelDrive®.
2.3 Funktioner i panelDrive® er baseret på Open Source konceptet, men funktionerne er egenudviklede og proprietære, udviklet af panelDrive®, og kunden oppebærer derfor ingen ejendomsret ved anvendelse af disse i abonnementsperioden.
2.4 Kunden accepterer ved aftaleindgåelse, at panelDrive® administrerer, anvender, og indhenter database-informationer.
2.5 Ved anvendelse af panelDrive® tillægsfunktioner opnås alene en brugsret og licensnøgle.
2.6 Enhver bestilling af produkter og ydelser hos panelDrive®, sker ved kundens samtykke, udtrykt ved acceptgivelse af brugerbetingelser ved online oprettelse, hvor også betalingsbetingelserne er påskrevet til gennemlæsning og accept ved endelig oprettelse.
2.7 Til et abonnement tilknyttes 1 licens, som alt data herefter vil blive koblet op på.
2.8 Abonnementet dækker det, som den valgte pakke foreskriver.
2.9 Derfor skal b.la. kæder og underafdelinger indgå en speciel kundeaftale med panelDrive®, en kædeaftale, og vil således opnå et fordelsprogram ved dette.
3.1 Abonnementet er uopsigeligt i den valgte periode.
3.2 Abbonementet kan deaktiveres når som helst.
4.1 Kunden har 14 dages fuld returret efter købet af ydelserne.
4.2 Ydelserne er dog en serviceydelse omfattet af forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4, hvorfor fortrydelsesretten bortfalder så snart serviceydelsen er påbegyndt. Fortrydelsesretten bortfalder derfor når kunden første gang logger ind på panelDrive® platform.
4.3 Ønsker kunden at fortryde købet og dermed annulere oprettelsen, skal kunden senest 14 dage efter denne har afgivet sin bestilling, give besked til: E-mail: Sales@panelDrive.com, eller inde i sit panel under indstillinger -> Abbonement -> Opsigelse af Abbonement. Ved opsigelse via Email, bedes kunden vedlægge sin ordrebekræftelse, samt oplysninger om hvilken konto panelDrive® skal tilbageføre pengene til.
5.1 Ved bestilling af serviceydelser eller anvendelse af en cloudPanel-løsning fra panelDrive®, accepterer kunden nærværende forretningsbetingelser. Accept sker ved afkrydsning under tilmelding, eller underskrift af kundeaftale.
5.2 panelDrive® har ret til, at ændre i forretningsbetingelserne.
5.3 Det er pålagt kunden til enhver tid, at holde sig ajour med de gældende forretningsbetingelser.
6.1 Alt indhold der forefindes på panelDrive® hjemmeside og paneler, tilhører panelDrive®. Det gælder design, tekster, funktionalitet og helhedsindtryk.
6.2 Såfremt du ønsker at citere eller på anden måde omtale panelDrive®, bedes du forudgående anmode panelDrive® om skriftlig tilladelse.
7.1 panelDrive® har udviklet en abonnementsservice til opsætning- og vedligeholdelse af kundens cloudPanel-løsning + one-click install cloudapplikationer som en del af abonnementsordningen, der dermed altid efterlader kunden i trygge hænder.
7.3 Herudover har panelDrive® ingen forpligtelser overfor kunden.
8.1 Ved tilmelding af abonnement ( Kundeaftale ), tiltræder kunden med korrekte oplysninger om identitet og validitet, samt sikrer at oplysninger om kunden er sandfærdig.
8.2 Udebliver kundens betaling af faktura fra panelDrive®, accepterer kunden allerede nu, at licensen til kundens cloudPanel ( “Kundens løsning” ) midlertidigt kan deaktiveres,og ikke længere stilles til rådighed.
8.3 Hvis det opståede misbrug fortsat står på, er det kundens ansvar og pligt at tilbagebetale panelDrive® det pågældende beløb, således at panelDrive® står i en uændret position.
9.1 Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er eksklusiv moms.
9.2 Ændringer i valutakurser, afgifter, forsikring, nettoprisindekset, fragt og indkøbsomkostninger medfører, at panelDrive® kan justere priserne således at panelDrive® stilles uforandret.
9.3 Kunden betaler online i panelet med betalingskort eller via kontooverførsel, senest den sidste betalingsdag.
10.1 panelDrive® kan indsamle løbende oplysninger om brugsadfærd, når kunden og andre brugere anvender panelDrive® cloudPaneler samt tillægsfunktioner.
10.2 Dataindsamlingen er anonym, og anvendes kun med det formål at optimere services og udvikling af selve platformen.
11.1 Ved registrering hos panelDrive®, bekræfter du samtidig, at du ikke er i konkurrence med panelDrive® eller arbejder for virksomheder, der er i konkurrence med panelDrive®.
11.2 cloudPanel, tillægsfunktioner, design, arkitektur, tekst og lignende er beskyttet af ophavsretten samtidig med, at navne og egenudviklede termer er anvendte varemærker.
11.3 panelDrive® er tillige på vej til, at blive et registreret varemærke. Processen er igangsat i Juni 2014 og bliver derfor listet hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
11.4 panelDrive® kan overdrage sine forpligtelser til tredjemand under samme forretningsbetingelser.
12.1 Al betaling fra kunden til panelDrive® foregår automatisk med forudbetaling, når kunden registrerer sit betalingskort, som primært sker online i panelet eller via kontooverførsel til panelDrive®.
12.2 Såfremt betaling ikke indgår til den fastsatte betalingsdato, vil dette kunne medføre påløb af yderligere inddrivelsesomkostninger, herunder renter og rykkergebyrer.
12.3 Ved forsinket betaling påløber der morarenter fra forfaldsdagen med 2 % pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100 kr. pr. rykker.
12.4 Inddrivelse vil kunne påbegyndes uden forudgående varsel.
12.5 Såfremt sagen som et led i inddrivelsen overgives til en advokat, vil advokaten eller panelDrive® kunne kræve yderligere inkassoomkostninger.
12.6 Ved misligholdelse af panelDrive® forretningsbetingelser, opsiges samarbejdet øjeblikkeligt. panelDrive® har ret til at lukke for kundens adgang, herunder tillægsfunktioner, såfremt betaling ikke sker rettidigt eller såfremt kunden i øvrigt misligholder aftalen. Kunden vil i så fald ikke i løbende abonnementsperiode, blive refunderet noget beløb.
13.1 panelDrive® tager forbehold for programmeringsfejl og servernedbrud.
13.2 Under planlagte opdateringer af software- eller hardware, har panelDrive® ret til at blokere for adgangen i en kortere periode, som typisk vil ske på et tidspunkt hvor færrest brugere vil blive påvirket af dette.
13.3 Adgangen til panelDrive® Platform udvikles løbende, og panelDrive® giver adgang til cloudPanelet, som det forefindes og uden garanti.
13.4 panelDrive® kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der er sket i forbindelse med anvendelse af panelDrive® opsætning, tillægsfunktioner eller hardware.
13.5 panelDrive® er ligeledes ikke ansvarlig for ondsindede hacker-angreb mod panelDrive®, vira eller anden form for force majeure.
13.6 Det er kundens ansvar at sikre, at al data som overdrages mellem kunden og panelDrive®, er gemt hos kunden selv således at data kan genopsættes i tilfælde af datatab hos panelDrive®.
13.8 Det er kundens ansvar at sikre, at data indlagt ved brugen af panelDrive® Platform sker i overensstemmelse med gældende dansk lov.
14.1 Al data der indtastes i panelDrive® Platform sker uden videre adgang for andre. panelDrive® behandler således al data med tavshedspligt.
14.2 Alle paneler panelDrive® kører på en SSL-krypterede forbindelse.
14.3 panelDrive® har anlagt Platformen med højeste sikkerhed til dato, for at forebygge, at uvedkommende får adgang til disse data.
15.1 Tvister skal afgøres ved panelDrive® vedtægtsbestemte hjemting.